Hvordan kan vi bringe mænd og maskulinitet ind i ligestillingsdebatten?

Tænketanken VM – Viden om Mænd inviterer i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed til seminar med professor Michael Kimmel

I 2016 er det fem år siden VM lancerede sin ’30 forslag til en politik for mænd og drenges ligestilling’. Det markerer vi med et seminar, der kickstarter tænketankens fremtidige  arbejde for at synliggøre disse perspektiver i ligestillingsdebatten. Vi har allieret os med professor Michael Kimmel, mangeårig aktivist og en erfaren og kendt stemme i den internationale debat om mænd og maskulinitet. Sammen med ham inviterer vi til diskussion om, hvordan vi kan tematisere maskulinitet samt mænd og drenges særlige ligestillingsproblematikker i den offentlige debat i Danmark. Hvilke perspektiver er vigtige? Hvordan skaber vi en debat, der bygger på viden og ikke kun holdninger? Og hvad skal og kan VMs og andre aktørers rolle være i denne debat?

Så sæt kryds i kalenderen Mandag d. 14. marts 2016 fra kl. 15-18.
Arrangementet finder sted:
Center For Sundhed og Samfund,
Øster Farimagsgade 5,
lokale 35.01.44
(du finder et kort over området her http://samf.ku.dk/pdf/SAMF_kort_2013.pdf)

Seminaret foregår på engelsk.

På grund af en overvældende interesse er der nu desværre lukket for flere tilmeldinger til arrangementet.